På GXU har vi et godt tilbud til elever med dansk som andetsprog:
Som en del af Heltidsundervisningen tilbyder vi en tosprogs-klasse (modtageklasse) til unge i alderen 14-18 år, svarende til udskolingen. Tosprogs-klassen har skema svarende til en normal klasse.
Målet er, at eleverne lærer at læse, tale og skrive dansk, så de bliver i stand til at gennemføre prøven i Dansk 1 og Dansk 2. Eleverne modtager også undervisning i matematik og engelsk. Derudover samarbejder tosprogs-klassen med GXUS's 10. Klasse i musicals og andre sociale aktiviteter, som giver de unge et tilhørsforhold og skaber grobund for venskaber og sociale relationer.
Eleverne i tosprogs-klassen har løbende samtaler med uddannelsesvejlederen på GXU. Samtalerne tager udgangspunkt i, hvad eleverne skal, når de er færdige på GXU.